BIBLIOTEKSUDSTILLING
GRUNDLOVSFESTEN inviterer alle biblioteker til at fejre grundlovsdag i tre uger op til 5. juni. Udstillingen fortæller om grundloven og inspirerer til sjove og festlige måder at fejre grundlovsdag på sammen med børn.
Målgruppe: Børn og voksne.
Varighed: 18. maj – 5. juni 2026.
BIBLIOTEKER FEJRER GRUNDLOVSDAG
Giv børnefamilier inspiration til at fejre grundlovsdag med bøger om demokrati og hyggelige aktiviteter, man kan bruge til at skabe sin egen grundlovsfest.
Udstillingen består af en bogliste og “plug and play” materialer med aktiviteter, som bibliotekerne frit kan plukke fra. I har mulighed for at skalere udstillingen, som det passer jer. I kan nøjes med en bogudstilling, eller I kan tilføje papfigurer, printe aktiviteter eller afholde workshops. I er også velkomne til at slippe kreativiteten løs og tilføje flere bøger og aktiviteter.
Ved at tilmelde jeres bibliotek Danmarkskortet skaber I mere synlighed og sammen styrker vi traditionen for at holde grundlovsfester i hele Danmark.
Rigtig god fornøjelse!
MATERIALER
MATERIALER
DANMARKSKORT
Tilmeld jeres bibliotek og gør jeres udstilling synlig på kortet. På den måde bliver det lettere for brugere af biblioteket at opdage jeres udstilling, og samtidig er I med til at styrke den landsdækkende bevægelse for at fejre grundlovsdag.
I kan altid tilføje indhold eller ændre i beskrivelsen af jeres udstilling på Danmarkskortet. Kortet bliver offentliggjort den
1. maj 2026.
EKSTRA MATERIALE
Har I blod på tanden for endnu mere grundlovsfejring? Så kan I udvide udstillingen med aktiviteter, der går i dybden med, hvad grundloven handler om, og hvorfor den er vigtig.
1. Orienteringsløb i grundloven.
2. Fællessang på biblioteket med børnehaver og skoleklasser.
3. Forberede en grundlovsfest på biblioteket sammen med en skoleklasse.
Aktiviteterne er lavet af Bibliotekernes Temasamarbejde. Find alle materialer og manualer på Temasamarbejdets hjemmeside.