SKOLER

GRUNDLOVSFESTEN vil genskabe en stolt tradition for og med børn her i landet. Derfor er grundlovsfester på landets mange skoler noget af det bedste, vi ved. 

En grundlovsfest kan se ud på mange måder! Holder skolen fri d. 5. juni kan man bruge anledningen til at holde en tematiseret morgensamling d. 4. juni for at tale om, hvorfor vi har fri næste dag. Morgensamlingen kan gøres festlig ved at synge en fællessang og servere saftevand og frugt eller kage.  

Måske har I allerede en tradition på skolen for at fejre grundlovsdag og har lyst til at holde en større grundlovsfest. Nogle skoler inviterer lokalpolitikere på besøg, opstiller boder i skolegården, beder forældre om at komme med kage og sørger for højtalere og musik udenfor. De helt store grundlovsfester udvikler sig til regulære byfester, hvor foreningerne fra lokalområdet byder ind med aktiviteter.  

Hvis I ikke har tradition for at fejre grundlovsdag på skolen (endnu), giver det god mening at begynde med en simpel fejring
og lade traditionen udvikle sig naturligt med årene. Der er jo heldigvis altid grundlovsdag igen næste år.  

Skoler er altid velkomne til at kontakte os for sparring, idéer eller svar på spørgsmål. Det giver jer også mulighed for at komme på vores liste over grundlovsfester i Danmark og blive synlig på Danmarkskortet på grundlovsfestens hjemmeside.

Skoler har mulighed for at søge vores festpulje til afholdelsen af jeres fest. Pengene bliver delt ud løbende, så det kan godt betale sig at være hurtigt ude. I kan søge lige her!

Scroll to Top