FAQ - SKOLER
Ja, vi er vilde med at besøge skoler! Vi forsøger at komme ud til så mange skoler som muligt for at fortælle om projektet og lave workshops med elever, der har lyst til at arrangere en grundlovsfest eller med unge på ungdomsskoler. Nogle gange inddrager vi også jeres skønne elever i vores processer, fx har 5.a på Skelgaardsskolen i Taarnby udsmykket vores store grundlov med guldmotiver.
Din skole kan selvfølgelig også holde en grundlovsfest med støtte fra GRUNDLOVSFESTEN. Hvis du rækker ud til os, har du mulighed for at få inspiration til aktiviteter, søge op til 4000 kr. og ikke mindst blive en del af vores liste over grundlovsfester i hele landet, som bliver vist på Danmarkskortet på vores hjemmeside.
I samarbejde med Forstå har vi udviklet undervisningsforløb og aktiviteter henvendt til mellemtrinnet. Du kan tilgå det gratis og nemt lige her.
God fornøjelse!
Ja da! Grundlovsfester er historisk blevet afholdt på grundlovsdag, d. 5. juni, men vi synes, at det er en oplagt optakt til grundlovsdag at holde en grundlovsfest i ugen op til eller bagefter.
Nej, det er der ikke. Der er mange måder at holde grundlovsfester på. Nogle grundlovsfester er store med flere tusind deltagere og livemusik, mens andre er små med saftevand, en kop kaffe og en fællessang. Alle fejringer er gode, så længe det er festligt og hyggeligt, samtidig med at grundloven i en eller anden forstand er omdrejningspunktet.
Ja, der er rig mulighed for at få inspiration til en god grundlovsfest. Du kan f.eks. finde en masse inspiration på vores hjemmeside. Du kan også følge os på instagram, hvor vi giver et indblik i andres fester og idéer til at holde en god grundlovsfest.
Begynd med at svare på de basale spørgsmål: Hvem og hvor mange holder I festen for? Hvor skal den foregå? Hvilken dag? Og i hvilket tidsrum?
Når rammerne er på plads, fylder du indhold i. Til den proces kan du med fordel inddrage eleverne i idéudviklingen og beslutningerne. En fest bliver ofte sjovere, når man selv er engageret. Du kan finde idéer på vores inspirationsside.
Derudover kan du også tænke over, om du vil søge op til 4.000 kroner fra vores festpulje. Det kan du gøre lige her (Link til festpuljen). Hvis du får brug for hjælp til at planlægge din grundlovsfest, kan du altid række ud til Frederik på f@grundlovsfesten.dk eller Pelle på p@grundlovsfesten.dk. De står altid klar med sparring, svar på spørgsmål og gode idéer.
FAQ - FESTPULJEN
Ja, det kan man! Hvis man er en skole, en organisation eller forening, der skal holde en grundlovsfest for skolebørn, kan man søge op til 4000 kr. til at holde sin grundlovsfest. Vi uddeler støtte frem til den 5. juni efter først-til-mølle-princippet til fester for og med børn over hele landet!
Om I vælger at bruge pengene på at hyre en DJ eller en operasanger, bage grundlovskage til klassen, male et kunstværk på skolens husmur eller noget helt femte – det må I helt selv afgøre – så længe idéen er festlig. Husk at læse kriterierne på siden for festpuljen.
Vi bestræber os på, at alle får svar på deres ansøgninger inden for 14 dage.
Hvis I skulle støde ind i det problem, så skal I kontakte os hurtigst muligt. Så sørger vi for, at nogen andre får glæde af jeres søgte beløb til deres fest.
FAQ - ANDET
Det er der helt sikkert! Der bliver nemlig afholdt grundlovsfester i hele landet. Når vi kommer lidt tættere på grundlovsdag, offentliggør vi vores danmarkskort, hvor man kan se alle festerne i hele landet.
En grundlovsfest er en fejring af grundlovsdag. På grundlovsdag markerer vi årsdagen for indførelsen af grundloven og demokrati i Danmark. I 2024 markeres dagen nogle steder med ekstra store grundlovsfester i anledning af grundlovens 175-års jubilæum.
En grundlovsfest kan afholdes på mange måder. Traditionelt set har mange grundlovsarrangementer haft taler, kaffe og hygge i haver og parker rundt om i landet. Vi kan dog godt lide, når der er lidt mere gang i festen, og når børnene også er omdrejningspunktet. Nogle inviterer en DJ, andre sørger for popcorn til alle deltagere, måske kommer der en hoppeborg eller en tryllekunstner. Der er næsten ingen grænser for, hvor kreativ man kan være med sin grundlovsfejring.
Ofte holdes festerne d. 5. juni, men da det for mange er en overenskomstmæssig fridag, er det mere oplagt at holde grundlovsfest i dagene umiddelbart før eller efter grundlovsdag.
Hos GRUNDLOVSFESTEN er vi meget åbne over for samarbejder. Vi har f.eks. samarbejder med bibliotekerne, BL – Danmarks Almene Boliger, Folketinget m.fl. Et samarbejde med os kan være mange ting, og måske har du/I idéen til et samarbejde, som vi burde lave sammen. Hvis det er tilfældet, så er I mere end velkomne til at række ud til Olav Hesseldahl på o@grundlovsfesten.dk. I kan læse mere om at samarbejde med os her.