
SAMARBEJDER
GRUNDSLOVSFESTEN er utrolig stolte over vores samarbejder med forskellige organisationer, foreninger og myndigheder, som alle yder et kæmpe bidrag til at styrke demokratiet og fællesskabet. Og til at gøre grundlovsdag til en ny nationaldag. Vi offentliggør løbende flere partnerskaber, så hold øje med siden eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

SAMARBEJDER
GRUNDSLOVSFESTEN er utrolig stolte over vores samarbejder med forskellige organisationer, foreninger og myndigheder, som alle yder et kæmpe bidrag til at styrke demokratiet og fællesskabet. Og til at gøre grundlovsdag til en ny nationaldag. Vi offentliggør løbende flere partnerskaber, så hold øje med siden eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Et samfund i en lille bog. Danmarks Riges Grundlov bliver udgivet af Folketinget og GRUNDLOVSFESTEN i et mini-format. Lille nok til at ligge i lommen på et barn, blive brugt i dukkehuset eller gemt som hellig amulet. I 2024 udkom mini-grundloven i 60.000 eksemplarer og i 2025 i 100.000 eksemplarer. Skriv på hejsa@grundlovsfesten.dk for at høre mere om, hvordan du kan få fat i mini-grundloven. Folketinget og GRUNDLOVSFESTEN er gået sammen om at fejre grundlovsdag, når Folketinget slår dørene op til Christiansborg d.5.juni og byder på grundlovskage, skattejagt, fællessang og en masse mere.



BL – Danmarks Almene Boliger og GRUNDLOVSFESTEN samarbejder om at gøre det lettere og sjovere at holde grundlovsfest i boligorganisationer. Boligorganisationer over hele landet kan bestille en gratis festpakke og deltage i konkurrencen om en større grundlovsfest med besøg fra spændende gæster. I 2024 var det balletdansere og operasangere der kiggede forbi Herlev, og i 2025 laver Micki Chen et bageevent i Helsingør. På BL’s hjemmeside kan man læse mere om, hvad der gemmer sig i festpakken.

Coop og Grundlovsfesten har sammen udviklet deres bud på Danmarks nye nationalbagværk: Grundlovskagen. Med en bund af chokolade, creme af jordbær og rabarber, og pyntet med en lille chokolade-paragraf på toppen, håber de at have skabt et nyt bidrag til Danmarks nationaldag. SuperBrugsen og Kvickly over hele landet sælger kagen i uge 23.



Hvor mange børn har nogensinde set en grundlov på to meter? Hvor mange voksne har? GRUNDLOVSFESTEN, Bibliotekerne og Folketinget styrker interessen for grundloven med vores fælles interaktive udstilling, der skal vække nysgerrigheden for Danmarks vigtigste bog og vise, hvad den betyder for børns hverdag.
I udstillingen kan børn gå gennem siderne på en to meter høj grundlov, give en paragraf highfive, lede efter skjulte paragraffer og skrive deres egen ekstra paragraf 90. Det kæmpe format gør den tunge lovtekst til at tage og føle på – bogstaveligt talt – så børn i fremtiden bedre kan huske, hvad grundloven er, hvad den betyder for os og hvorfor vi fejrer grundlovsdag.

Spejderne og GRUNDLOVSFESTEN indgår et samarbejde om et nyt spejdermærke, der forestiller en grundlov. En gruppe frivillige spejdere har udviklet 35 demokratiaktiviteter, der gør at spejdere kan opnå går grundlovsmærket. Spejderne er en børne- og ungdomsbevægelse med over 70.000 medlemmer. Spejderne består af de fem spejderkorps i Danmark. De arbejder sammen om deres mission: At gøre børn og unge beredt til livet gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer. Forløbet vil være tilgængeligt på Spejdernes hjemmeside. Skriv til hejsa@grundlovsfesten.dk for at bestille mærker til din spejdergruppe



Byretter åbner dørene for skoleklasser på grundlovsdag og inviterer eleverne indenfor til et rollespil. Eleverne får lov til at prøve at være tiltalt i en retssag og mærke, hvad det vil sige lige pludselig at stå ansigt til ansigt overfor en rigtig dommer i en ægte retssal. Det hele er dog blot noget vi leger. Spillet skal give eleverne en sanselig oplevelse og bedre forståelse af de grundlæggende rettigheder, som grundloven giver os i forbindelse med retssystemet. Samarbejdet består af Domstolsstyrelsen og GRUNDLOVSFESTEN, og byretter i Hjørring og Helsingør har bidraget til at udvikle spillet sammen med MadebyUs.

Københavns Professionshøjskole og GRUNDLOVSFESTEN fik ryddet Campus Carlsberg, så over 100 lærer- og pædagoguddannelse kunne invitere mere end 600 elever fra nær og fjern til Store Demokratidag. Med workshops, taler, tryllerier og fest blev demokratiet fejret. Ud af dagen er også kommet et katalog med over 20 demokratiaktiviteter, der kan bruges i klasseværelset, foreningen og hjemme i privaten. Skriv til hejsa@grundlovsfesten.dk, hvis man vil have neglene i en masse lege- og demokratiinspiration.
